Lidt om kognitiv terapi

Lidt om kognitiv terapi

Kognitiv terapi er en effektiv behandlingsform til en lang række psykiske lidelser, blandt andet depression og angst. Men hvad er kognitiv terapi egentlig? Kognitiv terapi er oprindeligt udviklet af Aron Beck, og det er en terapiform, der fokuserer på sammenhængen mellem følelser, tanker, kropslige fornemmelser og handlinger. Følelser og adfærd er ifølge den kognitive adfærdsterapeutiske model tæt forbundne med den måde, som informationer fra personens egen psyke og omverden bearbejdes på. Kognitiv terapi er en anerkendt behandlingsform, der er meget evidensbaseret, og som er kendt for at have en langstidsvirkende effekt. Der findes tre generationer indenfor denne type terapi – udover den klassiske kognitive terapi er der eksempelvis metakognitiv terapi, der er en del af den tredje generation af kognitiv terapi sammen med ACT (Acceptance and Commitment Therapy). Disse terapiformer har i højere grad fokus på, hvordan vi reagerer på tanker og følelser – og ikke indholdet af disse, som den klassiske kognitive terapi. Du kan læse mere om kognitiv terapi på https://joannaizabelle.dk/terapi-og-coaching/kognitiv-terapi/.

Skemata – et vigtigt kognitivt grundbegreb

Tænkningen har i det kognitive perspektiv flere niveauer. Skemata er her et vigtigt begreb – skemata er et begreb der indenfor kognitiv terapi redegør for personens mest grundlæggende tænkning om sig selv og andre, samt omverdenen. Dette niveau af tænkningen “farver” hermed alle andre niveaer, da skemata danner udgangspunkt for tænkning. Personen tilpasser hermed det oplevede i omverdenen til hans/hendes skemata – alt hvad der opleves farves herefter. Har personen hermed et skemata, der siger, at han/hun er mindre værd end andre, er det klart, at en sådan grundantagelse farver hele den måde, som personen oplever sin omverden på. 

Fremgangsmåden i kognitiv terapi

I kognitiv terapi tager man fat i de negative, automatiske tanker og arbejder aktivt med dem. Man udfordre dem og forsøger aktivt at ændre dem – både igennem tanke og handling. Dette giver terapeuten konkrete værktøjer til – værktøjer som klienten kan bruge i sin hverdag. Hermed øves og trænes nye, mere hensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, og terapeuten støtter processen undervejs.